OK-klubbernes historie og formål

OK-klubben på Frederiksberg blev stiftet i 1967 som den første af de over 30 OK-klubber, der i dag findes i Danmark. 

OK-klubben på Frederiksberg blev stiftet den 8. oktober 1967. Året efter blev landsorganisationen De Samvirkende Omsorgsklubber i Danmark stiftet, og grundlæggerne Arne Ginge og Thea Brank begyndte at rejse rundt i landet for at oprette nye klubber. I dag er der over 30 klubber.

OK-klubberne er selvejende institutioner, hvis formål er på et upolitisk grundlag at arbejde for at skabe så gode forhold som muligt for ældre og handicappede medborgere.

Oprindeligt var adgangskriteriet, at man skulle være folkepensionist, men derudover kunne enkepensionister fra det fyldte 55. år og invalidepensionister uanset alder deltage i klubbernes aktiviteter.

I dag er alderskriteriet ikke længere afgørende, da både førtidspensionister og efterlønsmodtagere er meget velkomme til at deltage i aktiviteterne.

På landsorganisationens hjemmeside kan du se en liste over OK-klubber i Danmark:

Landsorganisationen OK-klubberne

Arne Ginge